1. Dimensionsnøjagtighed af akseldele
Juniorer er hovedoverfladen af akseldele, hvilket påvirker akslens rotationsnøjagtighed og arbejdstilstand. Diameternøjagtigheden af journaler er typisk IT6-9, afhængig af brugskrav, med præcisionsjournaler, der når IT5.
2. Geometrisk nøjagtighed af dele
Den geometriske nøjagtighed (rundhed, cylindricitet) af tappene bør generelt begrænses til diametertoleranceområdet. For højere geometriske nøjagtighedskrav kan tilladte tolerancer specificeres separat på deltegningen.
3. Bearbejdningspositions nøjagtighed
Dette refererer hovedsageligt til koaksialiteten af den sammenkoblende akseltap for den samlende transmissionskomponent i forhold til den understøtningstap, der er forbundet med samlelejet. Det udtrykkes sædvanligvis som det radiale udløb af parringstappen i forhold til støttetappen. Afhængigt af brugskrav er høj-præcisionsaksler angivet som 0,001-0,005 mm, mens skafter med generel præcision er specificeret som 0,01-0,03 mm. Andre krav omfatter koaksialiteten af indre og ydre cylindriske overflader og vinkelret på den aksiale positioneringsendeflade til aksen.
4. Overfladeruhed af akseldele
Afhængigt af den arbejdende del af overfladen kan der forekomme forskellige overfladeruhedsværdier. F.eks. er overfladeruheden af spindelstøttetappen på en almindelig værktøjsmaskine Ra0,16-0,63um, og overfladeruheden af den sammenpassende tap er Ra0,63-2,5um. Efterhånden som maskinens arbejdshastighed øges, og præcisionen forbedres, vil kravene til overfladeruhed for akseldele blive mindre og mindre.
